Konstruktionisme i undervisningen på HTX
Efter at have læst blogindlæg af Andy J. Ko (Mindstorms: what did Papert argue and what does it mean for learning and education?) vil jeg her kort opsummere det, som jeg har arbejdet med i forbindelse med mit kandidatspeciale. I det følgende vil jeg give et kort indblik i Seymour Paperts konstruktionisme, som han udviklede sammen med en forskergruppe på MIT i USA. Her forskede de i børn, IT og læring (Held, 2003, p. 312).
Når jeg her på bloggen er optaget af Paperts teori, er det, fordi jeg mener, at den i høj grad indgår i den måde, hvorpå vi bør tænke undervisning på HTX. Seymour Papert bygger i sin læringsteori (constructionism) videre på Jean Piagets konstruktivistiske erkendelsesteori, men hvor Piaget mener, at viden er en konstruktionsproces i individet, udvider Papert det med, at den kognitive erkendelse forstærkes, når den sker med fysiske konstruktioner (Ackermann, 2001). Her er det vigtigt, at de fysiske konstruktioner kan deles med andre, og de kan fx optræde som en robot, en musical, en samtale eller en ny hypotese (Martinez & Stager, 2013, p. 34).
Image Credit: Wikimedia Commons
Papert udviklede Mindstorms efter denne læringsteori, og tankerne er, at elevens ide fx bliver konkretiseret i en robot, og hvor robotten efterfølgende bliver til genstand for en dialog. Ideen hos eleven er måske, at robotten skal gribe og flytte klodser fra en platform op på en anden. Her vil de mentale forestillinger hos eleven om, hvordan robotten skal bygges, blive eksternaliseret gennem produktionen af det fysiske produkt og dermed blive meningsfyldte. Elevens opfattelse og forståelse af verden bliver dermed lavet om til et tegn i en social situation. Robotten, eller tegnet, kan indgå i en forhandling mellem elev-elev eller elev-lærer og dermed hjælpe med at skabe et fælles sprog. Papert mener, at viden er noget, der konstrueres, når eleven laver konkrete fysiske produkter, der repræsenterer elevens forestilling om sin verden. Eleven har dermed eksternaliseret sin egen konstruktion af verden gennem et symbolsystem.
Karsten Gynther (Gynther, 2003 s. 315) forklarer, at lærerens rolle er at stille spørgsmål til eleven om, hvorfor produktet ser ud, som det gør. Elevens overgang fra ide til produkt er med til at repræsentere elevens forestilling om sin omverden gennem den fysiske model, robotten, der dermed kan bringes ind i en diskussion. Eleven tvinges på den måde til at tage stilling til, hvordan ideen er eksternaliseret, men også hvordan eleven har tænkt sin egen tænkning. Dette kommer også til udtryk i praksisfællesskabet, hvor eleven hele tiden skal vurdere sit produkt og sine mentale forestillinger om produktet og løbende revidere sine ideer i samspil med andre elever.
Følg kilderne eller læs Andys gode blogindlæg her:
https://medium.com/bits-and-behavior/mindstorms-what-did-papert-argue-and-what-does-it-mean-for-learning-and-education-c8324b58aca4
A Glimpse Into the Playful World of Seymour Papert:
https://www.edsurge.com/news/2016-08-03-a-glimpse-into-the-playful-world-of-seymour-papert
Ackermann, E. (2001). Piaget's constructivism, Papert‘s constructionism: What’s the difference. Future of Learning Group Publication.
Gynther, K. (2003). IT og nye læringsmiljøer. In Introduktion til undervisning. Frydenlund.
Held, F., Rasmussen, A. B., & Olsen, F. B. (2003). Introduktion til undervisning (2nd ed.). Frydenlund.
Martinez, S. L., & Stager, G. (2013). Invent to learn: Making, tinkering, and engineering in the classroom. Constructing Modern Knowledge Press.
Foto:
Ciprian Boiciuc
